Et liv i helvede . .

altid har jeg følt mig anderledes og altid har jeg skulle kæmpe for at få  og beholde mennesker i mit liv men har gentagne gange skubbet folk væk.

som barn  levede jeg i min egen verden og forstod ikke det at være social og livsglad.  jeg havde noget inde imig som ikke kunne forenes med den taknemlighed jeg skulle have , fordi jeg blev adopteret og fik en ny chance .

jeg begyndte at skærer mig som  13 årig og den smerte jeg havde i mig den var stor og det blev en afhængighed.   smerte bygget på ensomhed , manglende forståelse og respekt igennem livet blev størrer og min cutting blev være . 

mit liv blev meget destruktivt fordi jeg gemte mig for omverdende .  udadtil spillede jeg den taknemlige s'nd , bror og ven. men inden i var jeg så vred og trist at det ikke kan forklares.   så  igennem 10 år var jeg 100 gange på skadestuen for at blive syet , når jeg havde skåret igennem og derefter  sende på psykriatrisk skadestue ..

Men der fik jeg samme  besked som altid .   tag ansvar og lad vær med at drikke .  men hvad skulle jeg så .- hvis jeg ikke kunne drikke og skære mig selv.  så  kunne jeg ikke leve . og spille spillet. 

det sjove var  at  jeg jo  i hverdagnee lod som om. gik på arbejde i min vuggestue eller børnehave men når jeg nåede il fredag vidste jeg hvad jeg skulle .  købe en flok  bajerer ,  en gram speed eller noget hash og så bare drikke med mig selv  .  af til med andre .  og resultatet endte 8 ud af 10 gange med at jeg smadrede min stue .  kastede med flasker og  skar mig   meget i armennde ,.      -  selvom jeg  ønskede at dø .  turde jeg ikke , og ringede altid til falck og kom på sygehuset.  Det blev en seance som var en  rutine i mit liv  og jeg  levede sådan  i 2 år ...


men en dag var der en sygeplejerske som sagde det kan du dø af . og så  fandt jeg ud af at det jo ikke længere virkede ..   og så blev sprutten og alkoholen og kvinder en erstatning for min evendelige smerte.

de næste to år -  blev endnu mere et helvede med utroskab , med gifte kvinder og manglende kontakt med familien som jeg var ved at opgive .   jeg drak  enmasse . og fik mange overdossiser og  nedturer. endte i detentionen , sloges med udsmiddere . selvom jeg kun er 166 og vejer 62 .

jeg solgte mig på dating til kvinder som var lige så syge som mgi , og når de ikke virkede gik jeg til escortpiger for at dulme min smerte ,.   faktisk har jeg  oplevet større respekt for mig som menneske , end min familie nogen sinde har vist mig , tankevækkende  ikke ...



idag som 34 årig  har jeg skåret et par gange igennem de sidste år ..   er ikke  på dating - går ikke længere til bordeller,  tager sjældent stoffer, og forsøger at tage et ansvar for mit liv. for fandt ud af at angsten for at blive forladt , svigtet var den store årsag til min afstandstagen til livet og til familie og venner,  men mest mig selv .

idag  er jeg ikke specielt lykkelig men tager livet som det er . smerten er der endnu men øver mig i ikke at handle på den men leve med den . øver mig i at være i mig og ikke i andre , og ikke skyde skylden over på samfundet eller ekser eller folk som faktisk vil mig det godt ..